Brugsbetingelser

§ 1 Anvendelsesområde
(1) Følgende almindelige forretningsvilkår gælder i den ved indgåelse af kontrakten gyldige formulering for alle forretninger mellem Robert Bosch GmbH (herefter kaldet Bosch) og kunden.

(2) Afvigende, modsatrettede eller supplerende almindelige forretningsvilkår fra kundens side vil ikke, selv med Robert Boschs vidende, indgå som del af kontrakten, medmindre der udtrykkeligt gives skriftlig tilslutning til deres gyldighed.

§ 2 Ydelsesspecifikation
Bosch driver en internethjemmeside, hvor kunden bliver præsenteret for et udbud af varer (reservedele til elektroværktøj). Fra dette vareudbud kan der vælges reservedele, lægges i en indkøbskurv og sendes som bestilling til Bosch. Bestilling og levering er principielt kun muligt inden for Danmarks grænser.

§ 3 Indgåelse af kontrakt, leveringsforbehold
(1) Boschs Online-Shop er en uforpligtende mulighed for kunden til at bestille varer. Dette er at betragte som et fritblivende tilbud. Ret til tekniske og andre ændringer forbeholdes inden for rimelighedens rammer.
(2) Sammen med sin bestilling afgiver kunden et forpligtende aftaletilbud. Modtagelsen af kundens bestilling bliver straks bekræftet. Modtagelsesbekræftelsen udgør ingen forpligtende accept af bestillingen. Modtagelsesbekræftelsen kan dog forbindes med accepterklæringen.
(3) Bosch har ret til at acceptere eller afvise det aftaletilbud, som er indeholdt i bestillingen, inden for tre arbejdsdage efter modtagelsen hos Bosch. Først med denne accept er der indgået en købsaftale mellem Bosch og kunden om de bestilte varer.Bosch har ret til at begrænse bestillingen til en normal privathusholdnings mængde.
(4) Indgåelse af aftale sker på den betingelse, at der i tilfælde af ukorrekt eller uretmæssig egenlevering ikke eller kun delvis kan finde ydelse sted. I tilfælde af at ydelsen ikke eller kun delvis er til rådighed, bliver kunden orienteret inden for 7 arbejdsdage. En eventuelt allerede indgået betaling vil øjeblikkeligt blive tilbagebetalt.
(5) Aftaleteksten vil blive opbevaret hos Bosch. Kunden kan printe så vel aftaleteksten som de retsgyldige, anvendte almindelige forretningsvilkår ud.

§ 4 Tilbagekaldelsesret
Hvis kunden ikke er indehaver af egen virksomhed, gælder følgende:
(1) Kunden kan tilbagekalde sin aftaleerklæring i tekstform (f.eks. brev, fax, e-mail) eller ved returnering af varen inden for to uger uden angivelse af årsag.Fristen begynder tidligst ved modtagelsen af varen. Til iagttagelse af fristen er rettidig afsendelse af tilbagekaldelsen eller varen tilstrækkelig. Tilbagekaldelsen skal sendes til:Robert Bosch GmbHServicezentrum ElektrowerkzeugeZur Luhne 237589 KalefeldFax 01805/707411E-mail: Servicezentrum.Elektrowerkzeuge@de.bosch.com
(2) I tilfælde af en gyldig tilbagekaldelse skal de af begge parter modtagne ydelser returneres og evt. udbytte tilbageleveres. Kan kunden ikke helt eller delvis eller kun i forringet tilstand returnere den modtagne ydelse, skal han i så fald yde erstatning for den tabte værdi. Dette gælder dog ikke, hvis forringelsen af varen udelukkende skyldes undersøgelse af den - sådan som den ville have været mulig for kunden f.eks. i en butik. Desuden kan kunden undgå pligten til skadeserstatning, hvis han ikke tager varen i brug, som var han ejer af den, og undlader alt, hvad der kan forringe dens værdi. Varer, der kan sendes som pakke, skal sendes tilbage på vores regning og risiko. Ved tilbagesendelse af en varelevering, hvis bestillingsværdi i alt udgør op til 40 euro, skal kunden afholde udgifterne til tilbagesendelse, hvis den leverede vare svarer til den bestilte. Hvis dette ikke er tilfældet, er tilbagesendelsen gratis for kunden. Varer, som ikke kan sendes som pakke, afhentes hos kunden.

§ 5 Ejendomsforbehold
(1) Bosch forbeholder sig ejendomsretten til varen, indtil købesummen er færdigbetalt.
(2) Kunden er forpligtet til at behandle varen omhyggeligt indtil ejendomsrettens overgang.
(3) Kunden er indtil ejendomsrettens overgang forpligtet til øjeblikkeligt at underrette Bosch om adgang fra tredjeparts side til varen, f.eks. i tilfælde af udlægsforretning, samt eventuelle beskadigelser eller ødelæggelse af varen. Kunden skal øjeblikkelig anmelde ejerskifte i forhold til varen samt egen flytning til Bosch.
(4) Bosch har ret til, hvis kunden handler i strid med aftalen, specielt ved betalingsforsinkelse eller ved pligtforsømmelse i forhold til stk. 2 og 3 i denne bestemmelse, at hæve aftalen og kræve varen tilbageleveret.

§ 6 Betaling
(1) Den tilbudte pris er bindende. Bosch beregner ikke ekstra udgifter for kunden i forbindelse med bestilling via telekommunikationsmidler.
(2) Betaling sker via kreditkort, via debetnota eler pr. efterkrav. Ved valg af debetnota skal kunden garantere, at hans konto viser tilstrækkelig dækning, indtil Bosch debiterer beløbet. Ved afvisning af debetnota eller tilbagekaldelse af debetnota eller kreditkortdebitering forpligter kunden sig til efter modtagelse af ydelse at betale prisen inden for 10 dage plus eventuelle påløbne omkostninger. Til disse omkostninger hører blandt andet de udgifter, som opstår på grund af tilbagekaldelse af debetnota eller kreditkortdebitering eller på grund af manglende betaling og tilbageforsendelse pr. efterkrav. Kunden skal betale renter af gælden i forsinkelsesperioden med 5 % over den gældende rentefod.
(3) Kunden har kun ret til modregning, hvis hans modkrav er blevet fundet retskraftige eller er blevet anerkendt af Bosch. Kunden kan kun udøve sin tilbageholdsret, hvis hans modkrav beror på det samme aftaleforhold.

§ 7 Forsendelsesomkostninger og efterkravsgebyr
Ved afgivelse af bestilling skal der betales et særskilt beløb til dækning af forsendelsesomkostninger uafhængigt af værdien af det bestilte. Ved bestilling pr. efterkrav skal der desuden betales et efterkravsgebyr i henhold til betingelserne for General Logistics Systems Germany GmbH & Co. OHG. Hvis en forsendelse sker i flere delleveringer, hvad Bosch forbeholder sig ret til, beregnes beløbet til dækning af forsendelsesomkostninger kun en gang, medmindre kunden insisterer på delleveringer.

§ 8 Risikoovergang
(1) Risikoen for hændelig undergang og hændelig forringelse af den købte vare overgår ved forsendelseskøb til kunden ved levering af varen.
(2) Det skal sidestilles med levering, hvis kunden er forsinket med modtagelsen.

§ 9 Garanti
(1) Garantiperioden er 2 år fra levering af varen.
(2) Fabrikationsfejl er ikke
- slid som følge af brug eller andet naturligt slid;- varens beskaffenhed eller skader, som efter risikoovergang opstår som følge af ukorrekt behandling, opbevaring eller opstilling, manglende overholdelse af installerings
- eller behandlingsinstruktioner, uforholdsmæssig belastning eller anvendelse eller manglende pasning eller pleje;
- varens beskaffenhed eller skader, som opstår på grund af force majeure, især ydre påvirkninger, som ikke er forudsat ifølge kontrakten, eller på grund af anvendelse af varen ud over den ifølge kontrakten forudsatte eller almindelige anvendelse.
(3) Det er kundens afgørelse, om en i givet fald påkrævet efterfølgende opfyldelse af leveringspligten skal ske i form af reparation eller en erstatningslevering. Bosch har ret til at afvise den valgte erstatningsform, hvis denne er forbundet med uforholdsmæssige udgifter, og hvis den anden erstatningsform er uden væsentlige ulemper for kunden.
(4) Hvis erstatningen mislykkes, kan kunden principielt efter eget valg forlange ophævelse af kontrakten (hævning) eller en passende nedsættelse af købssummen (afslag).Ved ubetydelige fejl har kunden dog ingen hævningsret.

§ 10 Ansvarsbegrænsning
(1) Ved let uagtsomme pligtforsømmelser indskrænker Boschs ansvar sig til de forudsigelige, kontrakttypiske, umiddelbare gennemsnitsskader. Dette gælder også ved let uagtsomme pligtforsømmelser fra Boschs juridiske repræsentanter eller leveringspersonales side.
(2) Ovennævnte ansvarsbegrænsninger angår ikke kundens krav i henseende til produktansvar. Derudover gælder disse ikke for skader på legeme og helbred, som kan henføres til Bosch, eller ved kundens død.
(3) Såfremt Bosch muliggør adgang til andre websites med links, er Bosch ikke ansvarlig for fremmed indhold på disse. Bosch betragter ikke det fremmede indhold som sit eget. Såfremt Bosch får kendskab til ulovligt indhold på eksterne websites, vil Bosch øjeblikkelig fjerne forbindelsen til disse sider fra egne internetsider.
(4) Kunden friholder Bosch for alle ulemper, som kunne opstå for Bosch gennem tredjepart på grund af skadevoldende handlinger fra kundens side - uanset om det er forsætligt eller uagtsomt.

§ 11 Opbevaring af data, databeskyttelse
(1) Bosch har kun med kundens samtykke ret til at opbevare kundens stamoplysninger og oplysninger angående forespørgsler og brug af Boschs internettjenester. Gør Bosch brug af denne ret, spørger Bosch kunderne udtrykkeligt ved indtastning af data, om disse data må opbevares for at kunne sende kunderne informationer via e-mail, som kunne være interessante for kunderne. Dette samtykke kan kunden til hver en tid tilbagekalde via e-mail til bsc@dk.bosch.com
(2) Bosch videregiver ikke uden kundens samtykke dennes data til tredjepart ud over Bosch-koncernen med undtagelse af distributionspartnere. Distributionspartnerne er forpligtet til at overholde Boschs standard for databeskyttelse.
(3) Bosch træffer sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de af Bosch administrerede kundedata mod manipulation, tab, ødelæggelse eller adgang for uvedkommende personer eller uberettiget offentliggørelse. Boschs sikkerhedsforskrifter bliver løbende forbedret svarende til den teknologiske udvikling.

§ 12 Afsluttende bestemmelser
(1) For aftalen gælder Dansk lovgivning.
(2) Har kunden ikke noget almindeligt værneting i Danmark, eller er hans bopæl eller sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgivelse af klagen ubekendt, er for alle tvister i forhold til aftalen Stuttgart eneste værneting som hjemsted for Robert Bosch GmbH, Robert-Bosch-Platz 1, 70839 Gerlingen-Schillerhöhe.
(3) Skulle enkelte bestemmelser i aftalen med kunden inklusive disse almindelige forretningsvilkår være eller blive helt eller delvis ugyldige, bliver de øvrige bestemmelsers gyldighed ikke berørt heraf. Den helt eller delvist ugyldige bestemmelse skal erstattes af en bestemmelse, hvis forretningsmæssige effekt kommer så tæt som muligt på den ugyldige.
Robert Bosch A/S, El-værktøj, Ballerup, Danmark